(Arkivfoto: JCJ).

(Arkivfoto: JCJ).

Kom til forpremiere på den nye Far til Fire-film

Arbejdernes Landsbank inviterer til en tur i biffen for at se den nye Far til Fire-film.

FILM: Lørdag den 25. januar inviterer Arbejdernes Landsbank til forpremiere på den nyeste Far til Fire film - 'Onkel Sofus vender tilbage'. Arbejdernes Landsbank er sponsor for filmen og har derfor fået mulighed for at give Far til Fire fans en gratis oplevelse i biografen – før alle andre.
- Vi i Arbejdernes Landsbank er så stolte af at være Far til Fires foretrukne bank for femte gang i træk, at vi igen med stor fornøjelse inviterer Køges familier til en god oplevelse i biografen. Vi morer os alle i selskab med Far til Fire, og der er endnu engang lagt op til løjer og sjove oplevelser, når familien i denne film drager på dyrskue med onkel Sofus' ko, siger Jane Lapain, filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Køge.
I Onkel Sofus vender tilbage kommer hele den glade familie på en hård prøve da Onkel Anders' sure tvillingebror, Sofus, sammen med sin ko vender hjem fra Australien. Far fortryder næsten, at han har lært sine børn, at være rummelige og gæstfrie. Og helt galt går det, da familien tager på dyrskue, og koen pludselig ikke vil give mælk.
Onkel Sofus vil vinde malkekonkurrencen for enhver pris, så familien – anført af Lille Per må lære Sofus, at man kommer længst med hygge, varme, fred og ro. Det kræver både en kidnapning af koen, en løbsk traktor og en glemt hule i et højt træ, før Onkel Sofus endelig kommer til besindelse.
Man behøver ikke at være kunde i Arbejdernes Landsbank for at få del i de gratis billetter til filmen. Man skal blot sende en mail til køge@al.bank.dk med navn, telefonnummer samt ønskede antal billetter. Princippet er først til mølle, og der er maks 3 billetter pr. familie. De heldige vil efterfølgende modtage en bekræftelse pr. mail.
Forpremieren finder sted lørdag den 25. januar kl. 15 i Køge Bio.
Billetterne skal afhentes i Arbejdernes Landsbank på Torvet 9, Køge – Yderligere information ses i bekræftelsesmailen.

Publiceret 19 January 2014 14:00