Carsten Jørgensen, indehaver af Skousen Aabenraa, er nu også indehaver af Skousen Sønderborg. Foto: Svend Mikael Larsen

Carsten Jørgensen, indehaver af Skousen Aabenraa, er nu også indehaver af Skousen Sønderborg. Foto: Svend Mikael Larsen

Ny ejer af Skousen Sønderborg

Af
Af Svend Mikael Larsen

Hvidevareforretningen Skousen i Center Øst i Sønderborg har fået ny ejer. Det er Carsten Jørgensen, som i forvejen er indehaver af Skousen i Aabenraa, der med virkning fra den 1. januar har overtaget forretningen i Sønderborg.
Og det er noget, der kommer kunderne til gode, for oveni udsalget, der allerede kører på fuld tryk, så kommer der en hel række af ekstra gode tilbud på det gamle varelager.

Tolv år i branchen

Det er kun omkring to år siden, at Carsten Jørgensen overtog Skousen på Skrænten 11 i Aabenraa. I alt kan han nu se tilbage på 12 år i hvidevarebranchen.
Carsten Jørgensen er 39 år. Han er gift og har to børn. Mange kender ham stadig som en habil fodboldspiller, der i en årrække gjorde sig gældende som divisionsspiller i fodboldklubben HFK Haderslev.
Det er faktisk ikke så længe siden, at han lagde fodbolden på hylden. Efter han havde overtaget forretningen i Aabenraa måtte han erkende, at der desværre ikke længere var plads til fodbold i kalenderen, som ikke er blevet mindre travl efter overtagelsen i Sønderborg.

Publiceret 20 January 2014 09:00