Regionshospitalet Randers med i nyt projekt

Af
Dan Jensen

Ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Randers skal efter planen indgå i et nyt projekt i Region Midtjylland.
Projektet hedder "ny styring i et patientperspektiv", og ventes i dag at blive godkendt af regionens forretningsudvalg.
I de seneste år har der på sundhedsområdet været fokus på øget aktivitet og produktivitet med henblik på at nedbringe ventetiderne.
Men fremover skal sundhedsområdet have fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene, og her er der behov for at udvikle nye styringsmodeller.
Regionsrådet vil løbende blive præsenteret for evalueringer af projektet, der afsluttes i 2016.

Publiceret 20 January 2014 07:04