På bibliotekets nye kursus kan du lære at tjekke alle dine sundhedsoplysninger på sundhed.dk.

På bibliotekets nye kursus kan du lære at tjekke alle dine sundhedsoplysninger på sundhed.dk.

Få tjek på sundhedsportalen

Fredericia Bibliotek tilbyder et kursus, hvor du lærer at begå dig på sundhed.dk

Kan du huske, hvad det egentlig var lægen sagde, da du blev udskrevet fra sygehuset for to år siden? Hvis det i tidens løb er blevet lidt uklart, er der hjælp at hente på sundhedsportalen sundhed.dk, som Fredericia Bibliotek som noget nyt nu tilbyder et kursus i.
På kurset kan du lære at tjekke dine sundhedsoplysninger.
"Her kigger vi på vores personlige sundhedsdata bl.a. e-journal, der giver adgang til et udsnit af journaloplysninger fra offentlige sygehuse, og p-journal, der giver adgang til udsnit af journaloplysninger fra egen læge og speciallæge. Vi kigger også på "Patienthåndbogen", som er et elektronisk sygdomsleksikon - og på valg af læge og sygehus (herunder ventetider), medicin (indhold, bivirkninger m.m.) og patientrettigheder," oplyser Lisbeth Vingum Jensen, Fredericia Bibliotek.
Kurset finder sted torsdag den 30. januar kl. 10-12 og mandag den 10. marts kl. 10-12.
Da hver enkelt kursist skal ind og se sine personlige oplysninger, skal man have en aktiveret NemID for at kunne deltage. Koder og nøglekort skal medbringes på kurset.
Det er gratis at deltage i kurset, men tilmelding på forhånd er nødvendig. Tilmelding kan ske i Bibliotekets reception eller på tlf. 72106800.

Publiceret 23 January 2014 09:00

forsiden netop nu