Restauranten Enzo Golf er gået konkurs. I stedet åbner Fasaneriet ved Lejre Golf.(Foto: Erling J.)

Restauranten Enzo Golf er gået konkurs. I stedet åbner Fasaneriet ved Lejre Golf.(Foto: Erling J.)

Restaurant konkurs

Spisested opstår som Fasaneri

Af
Anette Gundlach

Restaurant Enzo Golf, der ligger ved Ledreborg Palace Golf Club, er gået konkurs og har netop sendt breve ud til medarbejderne, hvor de meddeler, at de ikke kan betale medarbejdere og kreditorer.
Enzo Golf forpagtede stedet og havde også en afdeling i Fredensborg.
I stedet rykker Johnnie Andreasen ind på adressen med restauranten Fasaneriet, hvis navn leder tilbage til tidligere tider på stedet.
Johnnie Andreasen overtog lokalerne 1. januar og åbner restauranten i april.
Han bor i Roskilde og har i 15 år haft fiske-restauranten Kokken og Havfruen.
I dag driver han catering, specielt i Roskilde-området. Han fortæller, at han i længere tid har været på udkig efter en restaurant i området, som han kunne kombinere med dette.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ejerne af Enzo Golf.

ag@roskildeavis.dk

null

Publiceret 23 January 2014 00:15