Elin Søbye på kanten af boldbanen, der nu skal bygges om til en kunstgræsbane, hvor der skal spilles fodbold og laves andre aktiviteter året rundt. Man kan læse mere om projektet i Givskud på side 18.

Elin Søbye på kanten af boldbanen, der nu skal bygges om til en kunstgræsbane, hvor der skal spilles fodbold og laves andre aktiviteter året rundt. Man kan læse mere om projektet i Givskud på side 18.

500.000 grunde til at Elin for en stund blev tavs

Jelling Sparekasses Fond delte sidste år hele 4,2 millioner kroner ud. 500.000 kroner gik til et projekt om kunstgræsbane i Givskud

Af
Jørgen Flindt

Da opringningen kom blev Elin Søbye mundlam. Og det sker ellers sjældent.
“Ja, men lige der blev jeg godt nok stille,” griner hun.
For sidste år kom telefonopringningen fra Jelling Sparekasses Fond, om at den selvejende institution 'Givskud Kunstgræs' vil modtage en støtte på 500.000 kroner.
“Det havde vi slet ikke regnet med. I vores stille sind havde vi måske drømt om 250.000 kroner, men det var jo så et helt andet beløb, og vi blev bare så glade,” siger hun og smiler igen.
Givskud Kunstgræs er et ud af i alt 49 lokale projekter, som sidste år fik god gavn af fondens støtte. På den lange liste finder man Egtved Bypark, Vejle Svømmeklub, Triton og Amatørforeningen Blæksprutten, Bredsten.
Men en af de absolut største modtagere blev Givskud Kunstgræs.
“De penge er absolut en kæmpe hjælp, som kommer et stort opland til god gavn. Den slags penge er ikke bare sådan lige at skaffe, så det er da helt sikkert en meget flot gave at modtage,” siger Elin Søbye.

Fonde er vejen frem

Kommunale kroner kan ikke betale alt her i verden, og heller ikke i Givskud.
“Da vi fik idéen til kunstgræsbanen kunne vi ikke regne med, at det bare var noget kommunen sørgede for. Det kræver en lokal indsats og økonomisk hjælp udefra, og her er fond som Jelling Sparekasses Fond en stor hjælp,” siger Elin Søbye.
Også andre har støttet kunstgræsbanen i Givskud, deriblandt både A.P. Møller Fonden og LAG Vejle, som hver støtter med 750.000 kroner.

null

Publiceret 28 January 2014 08:00