En lang skadespause er slut for Kasper Køser, der kan få debut for SønderjyskE mod Skive. Arkivfoto: Mikkel Hansen

En lang skadespause er slut for Kasper Køser, der kan få debut for SønderjyskE mod Skive. Arkivfoto: Mikkel Hansen

Debut til Køser

Kasper Køser kan få debut mod Skive, men derudover ser det skidt ud på skadesfronten

Af
Mikkel Hansen

De gode nyheder først.
Meget tyder på at Kasper Køser får debut mod Skive.
Den 28-årig venstre back kom til SønderjyskE fra Mors-Thy før sæsonen. I sommerferien fik han diskusprolaps i forbindelse med styrketræning, og den skade har holdt ham ude indtil nu.
"Kasper har fået noget spilletid på andetholdet, og nu skal han så til at spille sig ind på førsteholdet. Han er ikke helt i topform, og der mangler også noget taktisk, så han kommer ikke til at spille fuld tid med det samme, men det bliver dejligt at få ham tilbage," siger Morten Henriksen.
Til gengæld ser det ikke for godt ud med de øvrige spillere på skadeslisten.
Venstrefløjen Christopher Fors rev i sæsonoptakten sin akillessene over, og selvom de første meldinger gik på, at svenskeren var klar før jul, er et comeback ikke lige om hjørnet.
Heller ikke Christopher Huus er kampklar endnu. Han var skadet, da han i sommers kom fra Svendborg til SønderjyskE, og han fik først debut i 25-25-kampen mod Århus i november. Kort efter blev han opereret i knæet, og siden er det ikke blevet til spilletid for den unge fynbo. En undersøgelse i denne uge skal afsløre, hvor langt han er fra et comeback.
Derudover har Mike Paulsen revet kravebennet af led, og han er dermed også ude. Det forventes dog kun at blive en kort skadespause til den unge playmaker.

null

Publiceret 28 January 2014 10:00