Michael Hardinger og B-Joe spiller ¿Fed Rock.¿

Michael Hardinger og B-Joe spiller ¿Fed Rock.¿

Fødselsdagsfest i Danalund

På fredag den 31. januar står det traditionen tro igen på fødselsdagsfest i Danalund Ungdomshus. Fritids- og ungdomsklubben fylder 42 år, og det skal ikke gå stille for sig på fredag.

Igen i år bliver der disket op med masser af god musik, og der bliver rig mulighed for at synge med på numre som ¿Stærk Tobak¿, ¿Står på en alpetop¿, ¿Fed rock¿, ¿Hvalen Hvalborg¿ og mange andre af de gamle Shu-bi-dua hits, når de bliver serveret med power og energi af bl.a. de tre gamle shubber Michael Hardinger, Kim Daugaard og Jørgen Thorup i ¿Michael Hardinger Band¿. Publikum kan forberede sig på et veritabelt rockfyrværkeri krydret med fællessang og nostalgi. Samme aften kan også ¿Thomas Helmig Jam¿ opleves, de har spillet over hele landet, bl.a. på flere af de store festivaler de sidste 12 år, og er utroligt populære, så man kan glæde sig til at høre, og synge med på alle de store Thomas Helmig hits til fødselsdagsfesten i Danalund Ungdomshus. - Halvdelen af billetterne er solgt allerede, og vi glæder os meget til endnu en stor fest i Danalund, hvor bl.a. alle de gamle medlemmer samles og hygger sig sammen, siger Lars Flænø fra Danalund, og fortsætter: - Til forskel fra de sidste mange år er fødselsdagsfesten i år lagt på en fredag, det skyldes at der stort set ikke var nogen bands der kunne om lørdagen, men mon ikke der nok skal blive udsolgt alligevel, så vi kan fyre den max af som vi plejer... Der er som sædvanlig mulighed for at købe øl, vand og spiritus fra den store bar i salen, og lidt mad i form af sandwich og franske hotdogs. Fredag den 31. januar åbner dørene kl. 19.30 og musikken starter kl. 20.00 - Billetter kan købes i Danalund Ungdomshus, Bavnevej 5A alle hverdage mellem kl. 13.00 og 22.00.

Publiceret 28 January 2014 08:00