Jesper Housgaard ved donationsstanderen i SuperBrugsen.

Jesper Housgaard ved donationsstanderen i SuperBrugsen.

Lejrture og handsker med logo i Swarowski-sten

Hvad har det med hinanden at gøre? Jo det er de tre ansøgninger butiksrådet i SuperBrugsen har valgt at imødekomme til næste runde med Donationsstanderen

De Grønne pigespejdere i Strandmarkskirken skal på regionslejr til Ganløse, og for at alle pigerne skal kunne deltage, vil et beløb fra Donationsstanderen være velkomment.

Ligeså skal årgang 2000 fra Rosenhøj Boldklub i træningslejr til marts. De 21 drenge har mulighed for at spille kampe i udlandet, og det vil vi gerne støtte via Donationsstanderen. Endelig er der skøjteløberne fra Hvidovre Skøjteklub, der ved sæsonafslutningen skal have en gave: handsker med klubbens logo i swarowski-sten, det kunne vi ikke stå for. Så det næste par måneder bliver det disse tre, man kan støtte, når man handler i SuperBrugsen Brostykkevej. - Nu er der op til familie, venner og andre kunder at være behjælpelige med at fordele de 10.000 kr vi har til rådighed. Hver gang I handler, kan I tage en rød polet ved kassen og lægge den i det rør, hvis ansøgning I vil støtte. Husk alle får, det er bare spørgsmålet om, hvor meget, lyder det fra Butiksrådet i SuperBrugsen Brostykkevej. - På torsdag den 30. januar mellem 16 og 18 vil vi lave kartoffelskrælningskonkurrence, hvor vi håber hold fra de tre udvalgte klubber/grupper vil komme og skrælle den længste skræl. Vinderen får en præmie til at dele med de andre i klubben.

Publiceret 28 January 2014 08:00