Her lå Jelling Sparekasse indtil 2007. Lige ved en af de berømte høje. Og banken er stadig tilstede. I hvert fald i form af en fond.

Her lå Jelling Sparekasse indtil 2007. Lige ved en af de berømte høje. Og banken er stadig tilstede. I hvert fald i form af en fond.

Lokal fond har 50 millioner kroner

Da Jelling Sparekasse blev sammenlagt med Den Jyske Sparekasse oprettede man en fond, så Jelling Sparekasse stadig er til stede

Af
Jørgen Flindt

Det var to sunde og stærke sparekasser, der slog sig sammen i 2007 med det formål for øje, at man skulle være endnu stærkere i fællesskab. Den Jyske Sparekasse og Jelling Sparekasse.
Men navnet Jelling Sparrekasse forsvandt dermed. Et navn med rødder tilbage til Jelling anno 1870.
“Der var meget fornuft i at de to absolut sunde sparekasser slog sig sammen i et fornuftsægteskab. Man oprettede så Jelling Sparekasses Fond, fordi man vil gerne betale tilbage til den egn, man i så mange år har været en væsentlig del af,” siger Erik Bendixen, der er formand for Jelling Sparekasses Fond.
Egenkapitalen hos Jelling Sparekasse var god og blev grundlaget for en markant fondskapital på 50 millioner kroner. De penge kan ikke bruges direkte til at dele ud af, men de 50 millioner kroner sørger fonden for at skabe et afkast af, og det afkast kan så deles ud til foreninger og organisationer i det område, hvor Jelling Sparekasse havde filialer fra Thyregod i nord til Egtved i syd.

Millioner

Og siden er det blevet til over ti millioner kroner, som er delt ud.
“Det er da en stor fond i lokalområdet. Der er større fonde end os, blandt andet har Den Jyske Sparekasse en meget stor fond, som i øvrigt er helt uafhængig af vores, selvom sparekasserne har slået sig sammen. Men den fond dækker stort set hele Jylland, mens Jelling Sparekasses Fond helt klart er meget stor i lokalområdet. Jeg er ikke tvivl om, at vores fond gør en stor forskel for mange,” siger han.

Ansøgninger

Og ansøgningerne til fonden kommer da også fra vidt og bredt.
“Det er klart, at efterhånden kender mange os, og vi får flere og flere ansøgninger. Men det er jo kun dejligt. Vi kunne dog godt ønske os ansøgninger flere fra den nordlige ende af området. Især Horsensområdet får vi ikke mange ansøgninger fra,” siger han.
Fonden fået lavet en hjemmeside, hvor alle oplysninger om at ansøge er at finde.

null

Publiceret 28 January 2014 06:00