Morten Leisvig fortalte muntert om de lokale krydder- og urtesnapse. han havde fremstillet, - og mødedeltagerne fik tilmed mange smagsprøver.

Morten Leisvig fortalte muntert om de lokale krydder- og urtesnapse. han havde fremstillet, - og mødedeltagerne fik tilmed mange smagsprøver.

Når kryddersnapsen går ind, går sygdommen ud!

Alle gik dog ædruelige hjem efter den tidligere kordegn havde fortalt og giver smagsprøver på kryddersnapse

Der var ikke langt mellem snapsene i Strandmarkskirkens mødesal, da den nu pensionerede kordegn Morten Leisvig diskede op med 13 forskellige kryddersnapse, der stod på rad og række frit tilgængelig for de ca. 40-50 tilhørere. På bordene var der linet op med små snapseglas ikke bare en men to til hver. Og man tænkte: Det her kan gå gruelig galt. Men det gjorde det nu ikke...

Morten Leisvig havde fået til opgave at fortælle om kryddersnaps lavet på urter og frugt, som findes i Strandmark Sogn. På den måde blev historierne nærværende, og han kunne således trække tråde bagud til det sted, hvor urterne lokalt blev fundet, hvordan de senere blev behandlet, lagt i snaps eller vodka, filtreret, smagt til og hældt på flaske. Derpå glæden ved synet af det endelige resultat med farve, etikette, duft og smagsoplevelse. - Her er f.eks. en gråpæresnaps lavet på gråpæren fra ¿Smedens træ¿ ved Frihedens Stationsplads. En uge i noget billigt vodka - og den er klar, fortæller Morten Leisvig i en munter tone, alt imens han viser billeder af ¿smedens pærer¿. - Og her har vi en valnøddesnaps lavet på valnødder fra et træ i Lodsparken. Urter mod smerter! Morten Leisvig er som mange andre snapsentusiaster inspireret af P.V. Glob og hans bog ¿Globs Brændevinsbog¿. Men Morten har også sin egen årelange erfaring at trække på. Han har gennem mange år samlet urter og krydderier, lavet kryddersnaps og også interesseret sig for urternes anvendelighed. Mange krydderurter har en fortid som lægeplanter, hvad Morten også var lidt inde på. Der findes utallige gamle husråd om krydderurters evne til at kurere alverdens lidelser. Tag f.eks. Gul Snerre, som vi fik oplyst også kaldes Jomfru Marias sengehalm. Navnet er knyttet til myten om, at jomfru Maria plukkede den som sengehalm til Jesusbarnet i krybben på grund af blomsternes blødhed. Tidligere var Gul Snerre viet til den nordiske gud Freja, der er gudinde for kærlighed og ægteskab. Planten er efter sigende virksom mod impotens men f.eks. også gigt, hudlidelser og tarmkatar. Tro det hvem der vil. Videnskab er det ikke men snarere god gammeldags folkemedicin. Men uanset hvad, så åbnede Morten Leisvig os for en forunderlig verden af urter, planter, dufte og smagsoplevelser. Alle gik således opløftede - men dog ædruelige fra mødet. Af Viggo Nørgaard Nielsen


kjkjl

kjkjl

Publiceret 28 January 2014 08:00