Foto: home.

Foto: home.

Sæt boligen til salg nu - inden der bliver trængsel

home gør op med fordommen om, at der ikke bliver solgt boliger om vinteren og skyder foråret i gang

BOLIGSALG: Vi venter til foråret med at sætte boligen til salg. Det er konklusionen i en afstemning på homes Facebook-side.
Hele 84 procent svarer, at deres foretrukne årstid for at sætte boligen til salg er foråret. Og home Køge bliver ofte mødt med fordommen, at der ikke er salg i boliger om vinteren.
Men det er en myte.
- Vi sælger boliger alle årets måneder, og vi kan se i vores fremvisnings-statistikker, at boligkøberne er særligt aktive nu. Det er derfor, vi siger, at det er forår hos home, fortæller statsaut. ejendomsmægler & valuar MDE, Birthe Kaad, home Køge og henviser til nye fremvisningstal fra home-kæden.
I sidste måned af 2013 var der hele 38 procent flere fremvisninger i home-kæden end samme måned året før.
- Det er nu, man kan komme foran i køen i stedet for at følge strømmen. Boligejere, der sætter til salg nu, får ekstra opmærksomhed fra køberne. Der er nemlig langt mindre trængsel blandt bolig-nyhederne på markedet, og det øger sandsynligheden for et godt og hurtigt salg, siger Birthe Kaad.
Fordommene betyder, at der er boligsælgere, der venter med at sætte til salg, selv om de har taget beslutningen om at flytte.
- På den måde oversvømmes markedet med boliger op til påske, selv om der faktisk er masser af interesserede købere nu, siger Birthe Kaad.
Birthe Kaad forklarer, at boligkøberne er ekstra aktive lige nu, fordi priserne er attraktive, renten meget lav, og ikke mindst fordi troen på fremtiden er voksende.
Lige nu mangler home Køge faktisk boliger for at kunne matche købernes interesse. Man kan med fordel sætte skub i sin bolighandel nu, hvis man har taget beslutningen.
- Den såkaldte boligbyrde – en kombination af renterne og priserne – er den laveste i 20 år, og det har køberne bemærket, forklarer Birthe Kaad og uddyber:
- Vi møder i øjeblikket flere, der har været på markedet længe og nu mener, at tiden er inde til at købe eller skifte bolig. De økonomiske eksperter regner med, at boligpriserne vil stige 2-3 procent i 2014 og i nogenlunde samme størrelsesorden i 2015.

Bolighandler: Jævnt fordelt

Der er en mindre nedgang i boligsalget i december og januar, men ellers fordeler handlerne sig faktisk ret jævnt over alle årets måneder med en andel på 8-9 procent pr. måned.
Kilde: home

Publiceret 28 January 2014 15:00