Hushpuppy, Miracle Film, i PDF

Hushpuppy, Miracle Film, i PDF

Skoleelever skal se Oscarnomineret film i Varde Bio

Skoleleverne i Varde kan opleve en lille piges næsten uendeligt stærke evne til at kæmpe og drømme, selv om verden falder sammen om hende, når Salaam Filmfestival og Med Skolen i Biografen viser den Oscar-nominerede Hushpuppy i Varde Bio d. 5. februar klo

Af
Kim Schou

Den 6-årige Hushpuppy bor sammen med sin beskyttende, men temperamentsfulde, far i et udstødt og fattigt samfund i Louisianas sumpområde. Området kaldes Badekarret og bebos af en række utilpassede individer; fordrukne og forarmede, men langt fra forknytte. Beboerne i Badekarret lever totalt udenfor mainstream-samfundet i USA. De ønsker ikke at flytte ind bag diget, hvor myndighederne vil have dem ind og bo i tørre, konforme boligblokke. De vil klare sig selv uden lejlighed, lægehjælp og alt dét, et velfærdssamfund kan byde på. Hushpuppys far er syg og skal dø, så han træner Hushpuppy til at være stærk og aldrig græde. I Badekarret festes sorgen væk. Hun har en klar bevidsthed om et større univers, som hun kun er en lille del af, og de urokser, der lever i hendes fantasi, er lige så virkelige som krabberne i sumpen. Men den uundgåelige virkelighed med klimaforandringer og orkaner trænger sig på, vandet i Badekarret stiger, og da en naturkatastrofe rammer området, kan faren ikke længere beskytte hende. Hushpuppy forlader badekarret for at lede efter sin mor.

Holdning og bevægelse

Efter filmen vil Charlotte Olling Rebsdorf lave holdnings- og bevægelsesøvelser med eleverne. Det er aktiviteter, som tager udgangspunkt i forumteatertraditionen, og nogle af eleverne får også mulighed for at gennemspille roller, der tager forskellige holdninger til filmens temaer: Hvorfor ønsker Hushpuppy og de andre i Badekarret at leve totalt uden for det amerikanske samfund. Hvorfor vil de ikke ind og bo bag diget, hvor de kan få en lejlighed, lægehjælp osv? Hvorfor træner Hushpuppy’s far hende til at være så rå? Charlotte Olling Rebsdorf er 40 år gammel og har 15 års erfaring med teaterworkshops. Hun arbejder til daglig på en efterskole, hvor alle slags nationaliteter er repræsenteret, og hvor demokrati og solidaritet er nøgleord. Om Salaam Film & Dialog Salaam Filmfestival produceres af Salaam Film & Dialog – en projektorganisation der laver film & dialogarrangementer om aktuelle og ofte glødende temaer som kulturmøder, integration, globalisering, etnicitet, identitet og kulturel mangfoldighed. Det overordnede formål er at skabe fora, der kan nuancere den interkulturelle forståelse mellem mennesker. Målgruppen er hovedsageligt skolebørn og – unge i alle aldersgrupper. Salaam Filmfestival 2013-14 kommer rundt til 39 byer i Danmark. 20 oplægsholdere er tilknyttet festivalen – de tager rundt i landet og fortæller deres personlige historie i forbindelse med filmene.

Publiceret 28 January 2014 10:00