Gunvor Bruus, Ellen Bonde og Mette Riis Clausen.

Gunvor Bruus, Ellen Bonde og Mette Riis Clausen.

Støtte til sorggruppen

Gunvor Bruus og Mette Riis Clausen fra Avedøre-Hvidovre Soroptimistklub overrakte forleden en flot check til lederen af sundhedsplejen Ellen Bonde.

Det drejer sig om 4.000 kr. til SorgGruppen, som er en gruppe for børn og unge der har mistet en slægtning. I gruppen kan de ved hjælp og støtte, og ved kontakten med ligesindende få redskaber til at få bearbejdet deres tab. Soroptimist International, Avedøre/Hvidovre ¿vil det bedste for kvinder¿ og hjælper på forskellig vis både internationalt, nationalt og lokalt. - Vi mødes en gang om måneden til klubmøder, hvor vi f.eks. hører foredrag eller tager på virksomhedsbesøg, siger Mette Riis, og fortsætter; - Soroptimist International er en verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, der gennem projekter arbejder for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Vi er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål og lægger vægt på at skabe et bredt netværk mellem kvinder både socialt og professionelt. Man kan læse mere om organisationen på soroptimist-danmark.dk.

Publiceret 28 January 2014 08:00