Yahya Hassan: Tidens fænomen.

Yahya Hassan: Tidens fænomen.

Yahya Hassan kommer til byen

Tirsdag aften, den 4. februar, møder to af tidens mest omtalte og håbefulde digtere hinanden i Medborgerhuset.

Et poetisk stævnemøde mellem to unge forfattere, som er nomineret til flere betydelige litteraturpriser for deres digtekunst. Det drejer sig om samfundsrevseren og lyrikstjernen Yahya Hassan samt den enestående Asta Olivia Nordenhof. Hassan har vitterligt noget på hjerte og mange frustrationer, han vil ud med, og det samme gælder Asta Olivia Nordenhof, som man også kan møde denne aften. Begge brænder de sådan igennem, at man ikke kan sidde uberørt tilbage. Til at interviewe forfatterne mellem oplæsningerne er der kyndig assistance fra Lilian Munk Rösing, litteraturanmelder på Politiken. Der åbnes ikke op for nogen debat blandt publikum under dette arrangement, som foregår tirsdag den 4. februar kl. 19.00 i Bibliotekscaféen, Hvidovrevej 280. Billetter koster 60 kr. inkl. billetgebyr via Billetlugen.dk. Dørene åbner kl. 18.

Publiceret 28 January 2014 08:00