I fremtiden kan man smage festivalens egen øl på Dyrskuepladsen. (Foto: Erling J.)

I fremtiden kan man smage festivalens egen øl på Dyrskuepladsen. (Foto: Erling J.)

Festivalen på flaske Øl-entusiaster udvikler ny øl

Hvordan smager festivalen, og hvordan kommer man den på flaske. Det er udfordringen til tre øl-entusiaster og Roskilde Festival-fan, som festivalen søger, fortæller festivalens talskvinde Christina Bilde. De tre personer skal sammen med brygmesteren fra Jacobsen Øl udvikle en øl, der smager af sol, sommer, musik, støv og regn, og hvad man ellers forbinder med Roskilde Festival. Den skal serveres på musik-mekkaets nye madområde, når det går løs til sommer. - Vi har længe fokuseret på maden, men nu mener vi, at det er øllets tur, siger Christina Bilde. Når den nye drik er udviklet, skal der brygges 6.500 liter, som kan nydes til sommer. For at deltage skal man være over 18 år og øl-entusiast. Ansøgning foregår på www.roskilde-festival.dk. Sidste frist er søndag 2. februar kl. 24. ag

Publiceret 31 January 2014 00:15