Martin Skovmand bliver ny kommunikationschef for Sønderborg Kommune.

Martin Skovmand bliver ny kommunikationschef for Sønderborg Kommune.

Kommune henter chef på TV Syd

Martin Skovmand fra TV Syd er ny kommunikationschef i Sønderborg

TV Syd-værten Martin Skovmand bliver ny kommunikationschef i Sønderborg Kommune.
Den 44-årige Martin Skovmand, er født og opvokset i Sønderborg. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1999 med en overbygning fra Columbia University i New York i 2000. Han har erfaring med at arbejde i en politisk organisation, idet han har været pressechef i hhv. Kulturministeriet og erhvervsorganisationen Landbrug&Fødevarer. Han har desuden været studievært og redaktør på flere programmer i TV2 og DR, bl.a. Deadline og P1 Debat.
"For mig er det en drøm at vende tilbage til Sønderborg – jeg er en rigtig hjemmefødning. Byen og kommunen har det hele, den bobler af kreativitet og iværksætteri, og jeg glæder mig til at være med til at markere den og dens fyrtårns-projekter endnu tydeligere på både Danmarks- og verdenskortet. Vi har masser af gode historier at fortælle, og det skal vi gøre godt, men vi har også udfordringer, som vi i fællesskab skal kommunikere os frem til gode løsninger på," siger Martin Skovmand.
Martin Skovmand tiltræder den 1. marts som leder af Kommunikationsafdelingen, som varetager kommunens eksterne og interne kommunikation.
"Med ansættelsen af Martin Skovmand har vi fundet det dynamiske og strategisk velfunderede fyrtårn, som vi ønsker til at stå i spidsen for vores kommunikation, både internt og eksternt. Han brænder for at markedsføre sin by, og vi skal nok give ham noget at arbejde med. I en tid, hvor udvikling ikke kommer af sig selv, men hvor vi skal kæmpe – både for at fastholde det, vi har og det, vi ønsker at skabe – er det vigtigt, vi har en markant, fokuseret og robust profil i vores kommunikationsarbejde. Det mener vi, vi har fundet i Martin Skovmand, og vi glæder os til samarbejdet med ham," siger HR- og administrationschef i Sønderborg Kommune, Aase Henriksen.

Publiceret 31 January 2014 14:56