Susie Hayes Einarsson. (Foto. JCJ).

Susie Hayes Einarsson. (Foto. JCJ).

Ny indehaver på plads i Kaffekælderen

Susie Hayes Einarsson overtager Kaffekælderen fra Lisa Thielfoldt Nielsen pr. 1. februar.

Af
Martin Rasmussen

KØGE: Lisa Thielfoldt Nielsen har drevet den lille café Kaffekælderen i Brogade gennem de seneste knap to år, men fra begyndelsen af februar overlader hun ansvaret for at servere fremragende kaffe og lækker cheesecake til køgenserne til en ny indehaver.
Lørdag den 1. februar overtager Susie Hayes Einarsson Kaffekælderen.
- Min mission er slut. Jeg ville gerne prøve at drive en lille café og have det sjovt samtidig, og det har jeg gjort. Det har været en sjov tid med en masse fantastiske kunder. Det er dem, jeg vil savne mest, siger Lisa Thielfoldt Nielsen, som glæder sig over at kunne overdrage en velfungerende café til en ny ejer, der vil føre den videre i samme stil - og som i øvrigt lover også at fastholde den yderst populære cheesecake, som Kaffekælderen er blevet kendt for - udover den virkelig gode kaffe.

Publiceret 31 January 2014 16:00