Hver vindergruppe fik lejlighed til at præsentere deres vinderidéer. Idéerne skulle præsenteres i form af en avisforside, og den del talte også med i bedømmelsen af forslagene. (Foto: Betina Skjønnemand).

Udendørs biograf er mest hot

Byens unge under uddannelse gav forleden deres bud på en god Campus

Af
Af Betina Skjønnemand

150 unge fra IBC Aabenraa, Statsskolen og VUC Aabenraa gav forleden deres bud på, hvordan den kommende campus bliver et nyt og attraktivt sted i Aabenraa.
Eleverne havde arbejdet i grupper, og hver gruppe gav deres eget bud på, hvad de gerne så i den nye campus. Og idérigdommen var stor blandt eleverne. Mange forslag kom på bordet indenfor fem fastsatte kategorier.
Blandt de mange idéer var der præmier til bl.a. et forslag om en kombineret koncertplads og auditorium, en Campus radio, en udendørs biograf, klatrevægge, et Campusråd og en app, der bl.a. kan pege eleverne i retningen af ledige p-pladser.
Formand for Vækst- og Udviklingsudvalget, Philip Tietje, var begejstret for de unges idérigdom.
“Der er kommet virkelig mange gode idéer og inputs til den nye Aktiv Campus Aabenraa. I har virkelig forstået budskabet med, at vi ønsker en campus, hvor sundhed og uddannelse er fokuspunkter - et sted, hvor hjerne og hjerte bliver udfordret. Det har været svært for os at vælge vinderne blandt de mange idéer”, lød det bl.a. fra formanden til eleverne.
Det blev fundet en vinder i hver af de fem kategorier, og derudover blev der uddelt fire “hædrende omtaler”. Efter præsentationen af vinderne skulle de unge selv stemme om, hvilken idé, de synes var den allerbedste blandt de mange.
Og de unge var ikke i tvivl. Forslaget med den udendørs biograf på campus er den bedste idé.
Så bliver det spændende, hvor mange af elevernes idéer, der bliver til konkrete elementer på den nye campus.
“Vi er gået efter gode de idéer, der også umiddelbart er realisérbare, og vi synes, at I har fanget det budskab meget godt”, lød det blandt mange rosende ord fra Anette Kold, der er projektkoordinator på tiltagene i midtbyen.

Formand for Vækst- og Udviklingsudvalget, Philip Tietje, var begejstret for de unges store idérigdom.

Formand for Vækst- og Udviklingsudvalget, Philip Tietje, var begejstret for de unges store idérigdom.

Avisforsiden, der præsenterer den mest populære idé - en udendørs biograf på campus. Idéen er udarbejdet af 2.F Statsskolen.

Avisforsiden, der præsenterer den mest populære idé - en udendørs biograf på campus. Idéen er udarbejdet af 2.F Statsskolen.

Publiceret 01 May 2014 11:00