Uffe Holm går i ringen på Tobakken

Tobakken slår lige straks knappen over på Revy og drosler derfor lidt ned for musikken. Man har dog lige et Stand Up show med Uffe Holm på programmet fredag kl. 20.00.
Efter fire års stand up tavshed er The Champ, eller Uffe Holm som vi også kender ham som, tilbage i ringen og klar til at udfordre sit publikum med en omgang hardcore stand up uden en masse indpakning og løjerlige bagtanker og undertoner.
Det er med andre ord den rene vare, og Uffe Holm lover, at han vil stå op i samtlige 90 minutter + det løse.

Publiceret 01 May 2014 09:30