Bach:

Det skal være et spark bagi

Rene Bach leverede en ganske hæderlig præstation mod Grindsted, og han var ærgerlig over at indlede sæsonen med et nederlag.

En godkendt personlig indsats var ikke nok for Rene Bach, da han efter sæsonens første løb skulle gøre status, og mundvigene pegede nedad på den sympatiske B-kører:
"Det er godt nok en skam at starte med et nederlag, men det var faktisk op ad bakke fra heat et. Det er altid sværere at skulle indhente noget, selvom vi flere gange prøvede at køre taktisk. Næsten alle fik dog kørt et godt heat eller to, så vi har lidt positivt at tage med, og derfor var det måske også meget godt, at vi beholdte kørerne i deres skemalagte heats," fastslår Rene Bach, som satser på hurtigt at ændre pointtallet i tabellen:
"Vi skal bruge det som et spark bagi, og vi må sætte os ned og få styr over vores grej. Der venter en lang sæson, og selvom det var rarere sidste år, hvor vi vandt alle de første gange, så er vi altså først lige startet."

null

Publiceret 01 May 2014 14:00