Favrskov:

Politiet leder fortsat efter 55-årig fra Hinnerup

Af
Bent Larsen

Østjyllands Politi har fortsat ingen spor af den 55-årige Lars Jensen, der natten til i går forlod sit hjem i Hinnerup i deprimeret tilstand. Derfor er man meget interesseret i at få oplysninger fra borgere, der kan bidrage til at finde ham.
Da han forlod hjemmet var han kørende i en sort Citroen C4 Picasso med registreringsnummeret YM 42 120.
Han er 180 centimeter høj, almindelig af bygning med kort gråsprængt hår og blå øjne og så bærer han briller.
Der er ingen oplysninger om Lars Jensens påklædning, da han forlod hjemmet.
Eventuelle oplysninger kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Publiceret 01 May 2014 05:25