Publikum kan forvente akrobatik til Pole Fitness på Foam.

Publikum kan forvente akrobatik til Pole Fitness på Foam.

11-årig og 67-årig danser Pole Fitness

Pole Fitness Vejle holder klubmesterskab på diskotek i Vejle

Den eksotiske motionsform Pole Fitness kan opleves på nært hold lørdag den 3. maj på diskoteket Foam i Vejle.
Her afholdes der nemlig klubmesterskab i Pole Fitness fra klokken 16 til 19. Vinderen af konkurrencen får muligheden for at gå direkte videre til DM i Pole Dance til november. Efter konkurrencen kan man være med til efterfest med spisning frem til klokken 23.
Pole Fitness er en motionsform til at styrke muskler, fleksibilitet og koordinationsevne. I Pole Fitness Vejle er mottoet, at alle kan være med, ung som gammel, høj og lav, stor og lille og mænd og kvinder.
”Hos os fokuserer vi på træning, hyggeligt samvær og plads til alle,” siger formanden Lia Demén, der oplyser, at det yngste medlem er 11 år, og det ældste er 67.
Billetter kan købes på http://billetto.dk/klub-mesterskab, hvor man Kan læse mere om arrangementet.

Pole Fitness er ikke kun for kvinder. Bemærk manden nederst på billedet.

Pole Fitness er ikke kun for kvinder. Bemærk manden nederst på billedet.

Publiceret 02 May 2014 10:00