Goddag og farvel på Hotel Vojens: Husets chef igennem 32 år, Niels Laursen (tv.), var en af de mange gæster, som bød sin unge efterfølger Dan Sørensen officielt velkommen. Foto: Mette Henriksen

Goddag og farvel på Hotel Vojens: Husets chef igennem 32 år, Niels Laursen (tv.), var en af de mange gæster, som bød sin unge efterfølger Dan Sørensen officielt velkommen. Foto: Mette Henriksen

Der skal arbejdes, arbejdes og arbejdes

Åbent Hus i forbindelse med skiftedag på Hotel Vojens

Af
Mette Henriksen

Dan Sørensen, ny forpagter på Hotel Vojens, kunne fredag invitere til Åbent Hus i forbindelse med overtagelsen af byens hotel. Samtidig blev der sagt farvel til husets chef igennem 32 år, Niels Laursen, der trækker sig tilbage fra den ofte hektiske, men også spændende og alsidige hverdag i restaurationsbranchen. Han havde da også et godt råd med på vej til sin unge efterfølger.
"Han skal arbejde, arbejde og arbejde. Sådan er det i den her branche, hvis man vil lykkes, og der er ingen vej udenom," lød de vise ord.
Dan Sørensen har da også allerede været igennem sin første ilddåb, travle påskedage og ikke mindst Vojens Håndboldforenings traditionelle håndboldstævne, Påskecuppen, hvis over 1000 deltagere Hotel Vojens har leveret mad til over to dage.
"Vi har haft travlt, og det er gået rigtig fint. Så vi er godt i gang," siger Dan Laursen med sindsro i stemmen. Travlhed og lange arbejdsdage er nemlig ikke noget, som han frygter. Samtidig med at han har forpagtet Hotel Vojens, står han også bag gryderne i cafeteriet på Gammelbro Camping.

Publiceret 05 May 2014 06:00