Kolding-virksomhed donerer overskudsvarer til børn

Kolding-virksomheden Alfix A/S har doneret et større parti overskudsvarer til børn i Kolding Kommune. Projektet modtager anerkendelse i både lokalområdet og erhvervslivet, hvor det ses som et forbillede for lignende samarbejder mellem virksomheder og udda

Kolding Kommune har en skoleklasse netop modtaget en række overskudsmaterialer fra byggematerialproducenten Alfix A/S til at understøtte undervisningen i kreative skolefag. Donationen sker til et nyoprettet center i Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune kaldet ”Skatkammeret”, som har til formål at indsamle overskudsmaterialer fra virksomheder og give dem videre til kommunens institutioner og skoler.

Eleverne på første årgang på Ålykkeskolen i Kolding blev nogle af de første til at få glæde af projektet, da de modtog de tomme fugemassesække fra Alfix A/S. Det fortæller den taknemmelige materialemodtager, Lisbet Larsen, skatmester i Skatkammeret:
”Eleverne fik hver en sæk fra Alfix, og de designede derefter strutskørter, soveposer, monstre, dyr, flag og højhuse ud af sækkene. Børnene var utroligt optagede af sækkene, og de blev omdrejningspunkt for sansning, oplevelse og læring,” siger Lisbet Larsen.
Ifølge direktør i Alfix A/S, Anders Bertelsen Toft, er samarbejdet en del af en tendens, som går i retning af ”up-cycling” og ikke genbrug i traditionel forstand. Med up-cycling menes kasseret materiale, der anvendes til et helt andet formål end oprindeligt tiltænkt.

”At en fugemassesæk skulle begynde et nyt liv som urtepotteskjuler, flot strutskørt eller et farvestrålende flag, er et glimrende eksempel på optimering af eksisterende ressourcer og det, man i dag kalder ”up-cycling”. Med børnenes imponerende forestillingsevne får emballagen nyt liv, og det er sjovt at kunne bidrage til en sådan anderledes designproces for børn,” siger Anders Bertelsen Toft.

Alfix A/S, der producerer produkter som fliseklæber, fugemasse og facadepuds, leverer typisk produkter til murere og gulvlæggere. Produkterne sælges i trælaster og byggemarkeder i hele Skandinavien.

Publiceret 05 May 2014 13:00