Tre dage med lagersalg i Padborg

Det blev til 3 dage med glade kunder og butikker i Padborg Torvecenter, lyder konklusionen fra Bitten Haase fra formandsgruppen i Torvecentret

"De tre dage med lagersalg spændte vidt forskelligt af," fortæller Bitten Haase indehaver af guldsmed Jan Jensen.
"På første dagen stod kunderne i kø for at komme ind på lagersalget, på anden dagen var her lidt færre kunder, som så handlede flere ting og på sidste dagen var handlen også god og stemningen var bare helt i top, for centret var fyldt med glade løbekvinder fra Kvindeløbet."
"Det samarbejde, vi har med BOV IF omkring Kvindeløbet, er til fælles glæde for begge parter. Det er vigtigt for os i detailhandlen, at vi har et godt samarbejde med foreningslivet, fordi det er med til, at vi har en aktiv by, hvor det et godt at bo og handle."
"Lagersalget giver nogle sjove og anderledes dage for os i butikkerne, for når vi rykker ud af de vante rammer, møder vi kunderne på en anden måde, end vi gør til dagligt i vores respektive butikker, samtidigt er det rigtigt dejligt at stå sammen med vores kolleger fra de andre butikker i et stort fælles lokale med en hyggelig snakken fra kunderne, der vælger ud fra varer fra et bredt udvalg af parfumer og cremer mm, dametøj, smykker, ure, designartikler, herretøj og sportstøj."
Vores lagersalg er ikke kæmpestort, det har en overskuelig størrelse, tempoet er sådan, at vi kan give god service og rådgive vores kunder, også selv om det er et lagersalg, vi holder – det kan vi godt lide," slutter Bitten Haase.

Publiceret 05 May 2014 12:00