Foto: Birgitte Masson

Foto: Birgitte Masson

Tricktyve narrer Jægerspris-borgere Tricktyve udgiver sig for at komme fra Blomsterhuset Orkideen

Af
Af Birgitte Masson

Jægerspris Rasmus Schultz - indehaver af Blomsterhuset Orkideen i Jægerspris - er meget imod sin vilje, blevet involveret i tricktyves forsøg på at snyde folk. “Vi har nu flere gange oplevet, at blive kontaktet af Jægersprisborgere som ringer, fordi de undrer sig over, at vi ikke er kommet med de blomster, de er blevet lovet,” fortæller Rasmus Schultz fra baglokalet i blomsterforretningen på Hovedgaden i Jægerspris. Han fortæller, at når personalet i blomsterforretningen slår op i ordrerbogen for at tjekke ordren, så står der ikke noget om, at der skulle leveres blomster til de pågældende adresser rundt om i Jægerspris. “Tricktyvene gør simpelthen det, at de ringer hjem til folk, og udgiver sig for at være os. På den måde kan de tjekke, hvornår der er nogle hjemme på adressen.” I Blomsterhuset Orkideen er man rigtig kede af at være blevet blandet ind i tricktyvenes uhæderlige metoder. “Det rammer jo også os. Vi kommer naturligvis til at fremstå i et dårligt lys, fordi folk tror, at vi ikke leverer de blomster, som de regner med er blevet bestilt hos os.” Blomsterdekoratør Marianne Jensen bryder ind i samtalen: “Jeg synes, det er rigtig ubehageligt at de bruger os. Men vi har naturligvis informeret politiet om det. “

Publiceret 05 May 2014 12:30