Favrskov:

Landsbyordning skal undersøges nærmere

Af
Henriette Klausen

Der skal muligvis etableres en landsbyordning i Laurbjerg pr. 1. august.
Det skal ske i bestræbelserne på at gøre børnehave- og skoletilbuddet mere attraktivt for familier i Laurbjerg, Houlbjerg, Granslev, Bøstrup og Brolund.
Landsbyordningen er en fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter.
En landsbyordning i Laurbjerg kan give en besparelse på 150.000 kr. om året ved sammenlægning af lederstillingen i SFO og dagtilbud.
Børne- og Skoleudvalget skal i dag tage stilling til om det vil sende forslaget om etablering af landsbyordningen i høring.
Udvalget kan også beslutte, at forpligtende samarbejde mellem børnehave og skole i Laurbjerg evalueres i starten af 2015 for derefter at beslutte om landsbyordningen først skal realiseres fra august næste år.

Publiceret 05 May 2014 07:10