"Er det sådan vi synes velfærdssamfundet skal fungere, her 69 år efter at Danmark blev frit," spørger den tidligere arbejdsmarkedschef.

RERUP:

Er det sådan et samfund vi ønsker os?

Pensioneret arbejdsmarkedschef Mogens Rerup skiver dette debatindlæg

Af
pra

Tidligere arbejdsmarkedschef Mogens Rerup løfter sløret for én af de sager, der har været med til at forpeste Jobcenter Haderslevs omdømme. Rerup skriver:
Borgmesteren udtalte for nylig til Radio Syd, at lovgivningen er sådan, at man ikke skal give en på 27 år førtidspension, nej men hvad med dem med betydelige handicap på 60 år eller ældre, de får det heller ikke.

Her er historien om en borger med mangeartede diagnoser – Kol (rygelunger som der dør 16 af hver dag i DK) i svær grad, følgevirkninger efter lungekræft, diagnoser af psykisk karakter samt betydelig almen nedslidning.
Vedkommende blev i 2007 visiteret til fleksjob, og siden da er helbredstilstanden blevet betydeligt forværret. I okt. 2012 anføres i en psykiatrisk speciallægeerklæring på 9 sider at erhvervsevnen er nedsat i betydelig grad, og der er ingen behandlingsmuligheder.
I nov. 2012 anfører en arbejdsmedicinsk spec.lægeerklæring på 11 sider, at funktionsevnen er stort set ophævet i et ethvert erhverv, og aktiviteter for at komme tilbage på arbejdsmarkedet vil være direkte formålsløst og kun forværre helbredstilstanden. De ressourcer som pgl. har tilbage skal bruges til egenomsorg. Denne konklusion støtter kommunens lægekonsulent op om i januar md. 2013.

På et møde 8 mdr. senere i Rehabiliteringsteamet – så lang tid tager en ret banal sagsbehandling p.t. – konkluderes bl.a.: ”Det anses ikke som dokumenteret, at pgl’s erhvervsevne er truet i en sådan grad, at pgl. er i risiko for at komme på førtidspension”. Endvidere konkluderes, at pgl. skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet. På mødet henviste pgl. til det lægelige, men 2 soc.formidlere (bl.a. teamets formand) konkluderede, at lægelige henstillinger kun er vejledende for teamet og i øvrigt betragtes som værende hypotetiske konklusioner fra lægelig side (lægernes magt er for længst ophørt og overgået til kontoruddannet personale, som man siden har givet et juridisk kursus).
Det anførte virker som ufølsomt vrøvl og forløbet føles af vedkommende som værende ubevidst psykisk vold. Det eneste pgl. ønsker sig, er ro om sin fremtid. Pgl. søger derfor efterfølgende førtidspension på det foreliggende grundlag, og sagsbehandler konkluderer i jan. 2014, at der ikke kan peges på konkrete jobfunktioner, som pgl. kan forventes at klare.

På et møde i Pensionsnævnet i februar md. 2014 meddeles afslag på førtidspension, fordi behandlingsmulighederne ikke er udtømte, hvilket er decideret urigtigt. Afgørelsen ankes, men afslaget fastholdes ultimo marts md. 2014, fordi det ikke er dokumenteret, at pgl. med de rette støtteforanstaltninger vil kunne klare et fleksjob ”få timer ugl.” Pgl. henvises til at kontakte sin sagsbehandler – som ikke ved, hvad hun skal stille op med pgl. ”Intet er som bekendt umuligt for den, der ikke selv skal udføre det”.

Pgl. skriver i sin afmagt et brev til politikere og direktør, men får som alle andre i stedet svar fra Jobcenterchefen, som bureaukratisk og ufølsomt henviser til diverse principafgørelser fra Ankestyrelsen – bl.a. en hvor af hvor det fremgår, at et Pensionsnævn ikke skal følge f.eks. en sagsbehandlers indstilling.

På intet tidspunkt ønsker man at svare på, at det virker åbenlyst i denne sag, at man kunne have skønnet anderledes, og i stedet have tilkendt førtidspension uden at overtræde lovgivning og Ankestyrelsens principafgørelser. Jobcentret vil ikke diskutere deres ubegrundede skøn i afgørelsen, muligvis fordi de godt ved, at Ankestyrelsen ofte henvises til, at de ikke ser nogen grund til at afvige fra kommunens skøn i deres afgørelser.
Pgl. har intet hørt fra jobcentreret siden og forventer heller ikke at høre noget, for hvad skal den stakkels sagsbehandler stille op? Status er, at pgl. bevidst er parkeret på ledighedsydelse uden udsigt til arbejde eller førtidspension, men hun kan da få folkepension om knap 5 år, og så gik den tid da!

P.t. er ankesystemet i DK reelt brudt samme med eksempler på noget over 1 års sagsbehandlingstid, hvorfor det virker direkte usympatisk, når en kontorchef fra Kommunernes Landsforening udtaler, at folk da bare kan klage, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse.

Er det sådan et velfærdssamfund man ønsker sig på 69’årsdagen for Danmarks befrielse?

null

Publiceret 05 May 2014 15:00