Daniel Christensen spillede sig på ugens hold hos Tipsbladet.

Daniel Christensen spillede sig på ugens hold hos Tipsbladet.

SUPERLIGA:

To lyseblå på Rundens Hold

Tipsbladet udvalget to SønderjyskE spillere til Rundens Hold

Af
Af Martin Davidsen

Tipsbladet

Efter hver Superliga-runde sætter tipsbladet.dk Rundens Hold i ligaen bestående af de spillere, der gjorde bedst opmærksom på sig selv i de seks kampe.
30. runde er nu overstået, og vi bringer her vores bud på Rundens Hold i Superligaen - sat op i en 4-4-2-opstilling.

Målmand: Lukas Hradecky, Brøndby IF (6)
- Han var ren verdensklasse, sagde FCK-anfører Lars Jacobsen efter søndagens derby om Hradecky, der igen leverede en stor kamp for Brøndby. Hradecky har været forårets store profil for Brøndby, der næppe får lov at holde længe på målmanden.

Højre back: Kristian Bak, FC Midtjylland (4)
Højrebacken var i vanlig stil offensiv og konstant frembrusende på sin egen tonsende facon, da FC Midtjylland vandt i stensikker stil over FC Vestsjælland. Anføreren har spillet en glimrende sæson i midtjydernes forsvar, hvor han har fundet sin rette plads som back. 

Central forsvarer: Kian Hansen, Esbjerg fB (4)
Esbjerg spillede en fornem kamp mod AaB lørdag, og endnu engang var Kian Hansen en nøglefigur hos vestjyderne. Solid, sikker og stærk. Hansen har været fremragende i løbet af hele foråret for Esbjerg.

Central forsvarer: Pierre Kanstrup, SønderjyskE (1)
SønderjyskE er godt i gang med at lave ’en SønderjyskE’ – blandt andet takket være Pierre Kanstrup. Det tidligere Brøndby-talent har klaret skiftet fra Fredericia i 1. division til Superligaen på fornem vis og bør fortsætte i landets bedste række efter denne sæson. Endnu en stærk kamp mod Viborg. 

Venstre back: Daniel Christensen, SønderjyskE (4)
Kunne have været mere offensiv i opgøret mod Viborg, men markerede sig med flere fine aktioner. Christensen har muligvis haft sin bedste Superliga-sæson.

Højre midtbane: Rilwan Hassan, FC Midtjylland (2)
Nigerianeren fik hele sit efterår spoleret af skader, men er kommet godt igen i foråret med flere fine indsatser. Mod FC Vestsjælland var han fremragende som iscenesætter og offensiv initiativtager.

Central midtbane: Marco Larsen, FC Midtjylland (2)
Den unge midtbanemand har fået sit helt store gennembrud for FC Midtjylland i denne sæson, og var vel banens bedste i søndagens sikre sejr over FC Vestsjælland. Her stod han både for mål og assist og leverede på meget højt niveau. Og så er han bare 20 år gammel.  

Central midtbane: Thomas Kahlenberg, Brøndby IF (6)
I et ikke så velspillet derby var Thomas Kahlenberg et lyspunkt, og han viste endnu engang, at han er en af Superligaens bedste fodboldspillere. Han bærer Brøndby-holdet på sine skuldre og var holdets bedste i Parken.

Venstre midtbane: Jeppe Andersen, Esbjerg fB (2)
Aldeles fremragende kamp af den tidligere Vejle-spiller, der hurtigt har slået til i Superligaen. Jeppe Andersen var muligvis banens bedste i Esbjergs 2-0-sejr over AaB og kan med sine blot 21 år på bagen kun blive endnu bedre.

Angriber: Morten ’Duncan’ Rasmussen, FC Midtjylland (8)
Satte sidste fod på et smukt FCM-opspil med sin 2-0-scoring mod FC Midtjylland og leverede i det hele taget endnu en stærk kamp som targetmand. Det var hans første scoring i mere end en måned, og det kan være guld værd for FC Midtjylland, hvis han nu indleder en målstime.

Angriber: Martin Pusic, Esbjerg fB (3)
Den opmærksomhedskrævende angriber stod for den væsentlige 1-0-scoring mod AaB og kom dermed op på tre forårsmål for Esbjerg. Ligner en god mand for Niels Frederiksens mandskab, når han for alvor er faldet til. 
Tallet i parantes markerer, hvor mange gange spilleren har været udtaget til Rundens Hold i denne sæson.

null

Publiceret 06 May 2014 10:00