Else Marie Petersen stopper efter mange år som leder af Røde Kors-butikken i Vester Sottrup.

Else Marie Petersen stopper efter mange år som leder af Røde Kors-butikken i Vester Sottrup.

Else Marie stopper hos Røde Kors

Else Marie Petersen stopper som daglig leder af Røde Kors-butikken i Vester Sottrup

Efter mange år i Røde Kors' tjeneste har Else Marie valgt at stoppe som leder af butikken i Vester Sottrup, hvor hun de sidste mange år har været daglig leder.
Stort set siden starten af Røde Kors butikken har Else Marie Petersen været en del af den. De sidste mange år som daglig leder.
"Jeg tror vores succes skyldes, at her hos os kan du få alt. Vi har ikke kun tøj eller møbler, vi har det hele. Hos os kan du også finde bøger, musik, glas, porcelæn og elektronik samt potter til haven", fortæller Else Marie Petersen.
Butikken har haft stor succes siden åbningen for snart otte år siden.
"Det vi tjener på butikken bruges på at hjælpe mennesker i nød. Vi hjælper både herhjemme lokalt i gamle Sundeved kommune og selvfølgelig også ude i verden, hvor mennesker er ramt af katastrofer og krig," fortæller formand for Røde Kors Sundeved, Kristian Myrhøj.
Selv om tiden som daglig leder af Røde Kors butikken har været en succesrig oplevelse, så ønsker den tidligere indehaver af Babynyt og senere Kære Børn nu at stoppe.
Derfor mangler Røde Kors i Sundeved, og særligt de 26 frivillige i butikken, nu en ny daglig leder.
"Jeg vil stadig hjælpe til og være en del af butikken. Alt det gode arbejde vi gør i Røde Kors er simpelthen for spændende til, at jeg bare kan slippe det helt," fortæller Else Marie Petersen.
Interesserede kan kontante Kristian Myrhøj, på telefon 4296 1994.

Publiceret 10 May 2014 09:00