Ølsemagle kirke. (Foto: JCJ).

Ølsemagle kirke. (Foto: JCJ).

Forårskoncert med Aspirata Vocalis

- i Ølsemagle kirke tirsdag aften den 20. maj

KONCERT: Tirsdag den 20. maj kl. 19.30 danner Ølsemagle kirke i Køge ramme om en forårskoncert, hvor koret ”Aspirata Vocalis” gæster Kirken.
Koret er stiftet af Jan Røeboe, organist ved Boholte Kirke og akkompagneres ved denne lejlighed af Nikolaj Skaaning.
Da Aspirata Vocalis med sine blot 7 år – faktisk kan vi næsten fejre korets fødselsdag med denne koncert - både har gæstet England og Norge, kan Ølsemagle Kirkes koncertpublikum glæde sig til at høre værker af Henry Purcell, Gustav Holst og norske Edvard Grieg.
Musikken fra vores hjemlige himmelstrøg repræsenteres fornemt med ”Vidunderlige lille land” med tekst af Eva Chortsen og musik af John Høybye, Danmarks hæderkronede komponist og korarrangør.
Koncerten vil også byd epå et svensk islæt med Hugo Alfvéns ”Uti vår haga” foruden andre danske og nordiske forårs- og sommersange.
Koret er ved at forberede den næste udenlandsrejse, som denne gang går til Tallinn i Estland – derfor byder koncerten også på den russiske ”Ave Maria” af komponisten Sergej Rachmaninov.
Alle er velkomne til koncerten og der er fri entré.
pm

Aspirata Vocalis. (Arkivfoto).

Aspirata Vocalis. (Arkivfoto).

Publiceret 10 May 2014 11:45