Kathrine Bruun Tæstensen er netop udlært frisør hos Kam & Saks i Sønderborg. Her er det kollegaen Nanna, der er kommet under kyndighed behandling. Foto: Mikkel Hansen

Kathrine Bruun Tæstensen er netop udlært frisør hos Kam & Saks i Sønderborg. Her er det kollegaen Nanna, der er kommet under kyndighed behandling. Foto: Mikkel Hansen

Kathrine er færdig med drømmeuddannelsen

Af
Mikkel Hansen

24-årige Kathrine Bruun Tæstensen fra Salon Kam & Saks i Sønderborg har netop bestået sin svendeprøve.
Svendeprøven er bestået med ros, og dermed kan hun se frem til at være færdigudlært frisør til august, når hendes læretid ophører. Til den tid har hun været fire år i salonen.
Kunderne hos Kam & Saks kommer dog ikke til at undvære Kathrine. Hun er nemlig blevet tilbud fast ansættelse hos salonen, og det har hun sagt ja til.
"Jeg er rigtig glad for at være her, så jeg fortsætter naturligvis gerne," fortæller Kathrine Bruun Tæstensen, der kommer fra Aarhus men har boet mange år i Sønderborg.
"Jeg har vidst, at jeg ville være frisør lige siden jeg var 13-14 år, så jeg har aldrig været i tvivl om, at det er den rigtige uddannelse for mig."
Svendeprøven fejres med tilbud på farvning frem til den 31. juli hos Kathrine.

Publiceret 10 May 2014 09:15