Daniel Jensen har været en værdifuld spiller for SønderjyskE med flere matchafgørende scoringer.

Daniel Jensen har været en værdifuld spiller for SønderjyskE med flere matchafgørende scoringer.

SUPERLIGA:

Daniel bliver hvis SønderjyskE er i superligaen

Tipsbladet kan oplyse at Daniel Jensen forlænger med SønderjyskE, hvis holdetr bliver i landets bedste række

Af
Af Martin Davidsen

Tipsbladet

Midt i en hæsblæsende kamp for overlevelse i Superligaen, har SønderjyskE's midtbanemand Daniel Jensen også andre ting at tænke på.
Den tidligere landsholdsspiller har kontraktudløb i klubben til sommer, og der er endnu ingen afklaring om fremtiden. 34-årige Jensen er dog ikke indstillet på at stoppe sin aktive karriere.
- Da jeg startede hernede, lagde jeg ud med at sige, at jeg gerne ville spille fodbold, og jeg har stadig en stor glæde ved det. Det har jeg nok også i næste sæson, men der skal selvfølgelig være en klub, der vil have. Jeg synes selv, at jeg har bidraget godt, og jeg spiller også fast hernede, så det er fint. Men jeg har ikke tænkt så meget på det endnu, for lige nu handler det om de sidste kampe med SønderjyskE, siger Daniel Jensen til tipsbladet.dk. Han er imidlertid åben over for at blive i SønderjyskE, hvis klubben redder skindet og også er i den bedste række til næste sæson.
- Jeg er åben over for det. Jeg føler mig godt tilpas, og jeg kan lide lederne, spillerne og klubben hernede. Det er sjovt at komme til træning, og jeg har det godt, så jeg kan godt fortsætte her. Men der er selvfølgelig nogle andre ting, der spiller ind, så det må vi tage, når sæsonen er slut, siger Daniel Jensen. Midtbanemanden bekræfter, at hans situation i klubben afhænger af, om der er Superliga på programmet til næste sæson eller ej. Indtil videre afventer han situationen, selvom der har været følere fra andre klubber.
- Jeg har hørt lidt om interesse, men jeg er ikke gået videre med det. Jeg tager stilling til det efter sæsonen, fastslår Daniel Jensen. Da Daniel Jensen kom til SønderjyskE i efteråret 2013, var det i første omgang på en halv-årig aftale. Den blev i januar forlænget med endnu et halvt år, og nu er spørgsmålet altså, hvad næste karrieretræk bliver for den tidligere landsholdsspiller.
 

null

Publiceret 10 May 2014 06:00