Sløj moral på genbrugspladserne

Det er sket før at personalet på Skibby Genbrugsplads står omklædt og klar til at lukke udenfor porten mange minutter før lukketid, alt den spildtid lagt sammen pr. år må koste kommunen, jeg mener borgerne, mange penge. Ved en almindelig arbejdsplads går man ikke ind og skifter til privat tøj i arbejdstiden og forladt arbejdspladsen inden endt arbejdsdag, det må være normalt at man står omklædt i arbejdstøj ved ens mødetid og først klæder om når ens arbejdsdag er slut.

Men sådan er det ikke på Genbrugspladserne i Frederikssund Kommune, her læser man avisen og ser TV dog uden at betale licens, og hvorfor skulle man også lave noget, det gør vikarerne som er på nogle af pladserne, nogle vikarer koster næsten det samme som det ville koste at have to medarbejdere mere ansat, men hellere betale en utrolig høj pris for en enkelt person.

Hændelsen fredag den 2. maj, hvor en person var låst inde i over to timer, inden Falck kom borgeren til undsætning, må siges at være heldig for Frederikssund Kommune, tænk hvis borgeren, som var låst inde og havde et dårligt helbred, måske fik et slagtilfælde eller kom til skade på anden vis. Pyt med det. Kommunen dækker bare over det, som om intet var hændt.

Det er på tide at sådanne situationer får en konsekvens, den ansvarlig af pladspersonalet, som ikke har kontrolleret om området er tømt for besøgende burde afskediges. Da det er sket før sker det igen, hvis kommunen ikke sætter hårdt ind overfor sådan noget sjusk, vil ligegyldigheden bare fortsætte.

Publiceret 10 May 2014 09:00