Kostbar lampe stjålet ved indbrud

Der er blevet stjålet en kostbar lampe, et armbåndsur og en designlænestol i læder under et indbrud i en villa på Lille Mølkær i Ødsted.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag aften klokken 19 til lørdag nat klokken 03.
Gerningsmændene er kommet ind via en terrassedør, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Publiceret 11 May 2014 10:45