Forfatter Morten Bracker.

Forfatter Morten Bracker.

Lokal forfatter debuterer med spæningsroman

Bogen kan allerede nu købes hos Bog & Idé i Køge

BØGER: Forfatteren Morten Bracker, der selv bor på sydkysten, debuterer netop nu med sin roman "Besværgelsen". Han har i første omgang selv valgt at fokusere på, at få bogen ud hos de lokale boghandlere, herunder i Køge.
- Det giver en helt særlig fornemmelse at få bogen gjort synlig i sit eget lokalområde. Selvom bogen foregår i det meste af verden, lige fra Alaska til Tehran, over Stockholm og Ukraine, så er den jo skrevet fra mit lille skrivekammer, her hvor jeg bor. Så, for mig giver det en fantastisk kobling mellem det helt store og det helt nære, siger Morten Bracker.
"Besværgelsen" er et historisk og psykologisk spændingsdrama, der fører hovedpersonen fra de goldeste tinder i Alaska, over Freedom Square i Kharkiv til de svimlende højder på Takht-e-Soleiman i Iran; på flugt fra sig selv, higende efter hævn og især på jagt efter sandheden om sin fars uforklarlige forsvinden. En færd, der til hans forskrækkelse viser sig at føre ham helt ind i hjertekammeret af den mest hemmelige og formørkede løgn om selve menneskeheden. I en storslået og nervepirrende kamp mod tiden, tvivlen og kærligheden drages han dybere og dybere ind i en labyrint af konspirationer, løgn og mord. Dybt ind i knoglemarven på menneskets sande identitet og helt ud på kanten af sin fatteevne. Intet er, som det synes, og intet er længere sikkert. Det selvsamme, der oprindeligt førte ham ud over afgrunden, kæmper han nu for at forsvare med sit liv som indsats.
- Der ligger års research og plotudvikling bag historien, der er endt som en stor episk fortælling. Det er jeg ganske stolt af. Jeg skriver altid med afsæt i den virkelighed, der omgiver mig og den historie, jeg er en del af. Altid vredet til smertepunktet af min søgen, omstændighederne og de store og små spørgsmål. Spændt ind mellem min stærke interesse for psykologien, de mentale menneskelige kældergange samt vores fælles historiske ophav. I udløbet af dette kommer min fortælling som et intenst koncentrat, der til gengæld er skarpt, vedkommende og spændingsmættet, og med et budskab, en stærk historie og et åndeløst plot.
Bogen har samtidig fået sit helt eget imponerende website, hvor man kan læse meget mere om både bogen og forfatteren. Her kan man også chatte med forfatteren, se fortællingens locations på et stort verdenskort samt downloade de første 4 kapitler ganske gratis: www.mortenbracker.com/besvaergelsen.

Eksklusiv forpremiere i Køge

Bogen udkommer officielt den torsdag den 15. maj, men kan allerede nu købes eksklusivt i Bog & Idé i Nørregade i Køge.
Bogen, der er udgivet på Forlaget Nordrose, er på 646 sider.

Besværgelsen som nu kan købes hos Bog & Idé i Køge.

Besværgelsen som nu kan købes hos Bog & Idé i Køge.

Publiceret 11 May 2014 16:00