Red Barnet mangler indsamlere

Gitte Uttrup, der er Red Barnet Sønderborgs nye formand, Gitte Uttrup, er kommet på en stor opgave med at finde indsamlere til organisationens landsindsamling i september.
"Vi står faktisk helt på bar bund, da de tidligere indsamlingsledere af forskellige gode grunde er stoppet. Så nu skal vi bygge indsamlingen op igen," siger Gitte Uttrup, der blev formand for Red Barnet Sønderborg i januar.
Red Barnet arrangerer oplevelser for udsatte familier i kommunen.
"Vi har meget medvind i vores arbejde. Vores familieoplevelsesklub sikrer gode og givende oplevelser til 20 udsatte familier, og nu kan vi også tilbyde dem en dejlig ferieoplevelse i skønne omgivelser. Så vi har meget at glæde os over i foreningen. Men vi vil også rigtig gerne have gang i vores del af landsindsamlingen, så derfor leder vi i god tid med lys og lygte efter frivillige, som vil være med til at sætte skub i forberedelserne," siger Gitte Uttrup, som gerne hører fra interesserede.

Publiceret 11 May 2014 07:00