- Det er virkelig positivt at ledigheden nu, endelig, begynder at ligne resten af landets. siger formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Mads Andersen, Køge kommune.

- Det er virkelig positivt at ledigheden nu, endelig, begynder at ligne resten af landets. siger formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Mads Andersen, Køge kommune.

Beskæftigelsen er tilbage på sporet i Køge

KØGE: Vi har hørt det flere gange: Køge er en gennemsnitlig kommune. Nu gælder dette også for ledigheden.
I en længere periode har antallet af ledige borgere i Køge Kommune ligget over landsgennemsnittet. Men nu er ledigheden faldet, så Køge – Danmarks mest gennemsnitlige kommune – også ligger på landsgennemsnittet når det gælder ledige.
De seneste tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) viser nemlig, at antallet af ledige i kommunen nu, for tredje måned i træk, ligger på linje med gennemsnittet for hele landet.
I marts 2013 var der således 5,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i Køge der var ledige. Det vil sige, at antallet af bruttoledige (ledige og ledige i aktivering) i Køge Kommune i marts 2014 var 1.519 helårspersoner.
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune ser med stor glæde og optimisme på de gode tal.
- Det er virkelig positivt at ledigheden nu, endelig, begynder at ligne resten af landets. Det var jo også et af målene i den arbejdsmarkedspolitik vi vedtog sidste år. Men det betyder langt fra at vi kan hvile på laurbærrene. Vi må sørge for at fortsætte den gode indsats, så endnu færre af vores borgere står uden job. I denne sammenhæng vil vi være endnu bedre end gennemsnittet, siger udvalgsformand Mads Andersen (C).

Publiceret 20 May 2014 16:00