Britta Thomsen

Britta Thomsen

En aften med Britta i Lille Friheden

Dansborgs socialdemokrater inviterer til italiensk inspireret aften med EU-parlamentarikeren Britta Thomsen på fredag den 23. maj

Selv om socialdemokraterne i Hvidovrekredsen officielt anbefaler unge Katrine Alexandrowiz som kandidat til EU-parlamentet, har partiafdelingen i Dansborg tilsyneladende ikke tænkt sig at ¿svigte¿ den valgte EU-parlamentariker Britta Thomsen, som man også anbefalede ved sidste EU-valg.

På fredag den 23. maj byder man således på ¿En aften med Britta¿ fra kl. 18.30 til 22.00 i aktivitetshuset Lille Friheden, hvor Britta Thomsen vil fortælle nyt fra Brussel, om patentdomstolen, og om sine mærkesager, ligesom der bliver mulighed for at stille spørgsmål. En hyggeaften Ud over det politiske, er der også lagt op til en hyggelig aften. De fremmødte vil således modtage en lille kogebog ¿Få smag for EU¿, som Britta Thomsen har skrevet med kulinariske retter fra de 27 EU-lande. Også den kendte lokale musikduo ¿Eva & Constantin¿ vil underholde med bl.a. italienske sange og musik. - Det bliver en hyggelig, italiensk inspireret aften, hvor der serveres Pasta Carbonare og et glas vin (incl. i billetprisen), ligesom kaffe og hjemmelavet Tiramisu kan købes efter maden, fortæller arrangørerne. Alle er velkomne, - og adgangsbillet kan købes for kun 50 kr. ved henvendelse på tlf. 20 32 44 43.

Publiceret 20 May 2014 08:00