En af de sidste års glade modtagere af Lions Klub Vojens´ anerkendelser.

En af de sidste års glade modtagere af Lions Klub Vojens´ anerkendelser.

Hvem skal have årets skulderklap?

Pinsemorgen uddeler Lions Klub Vojens igen anerkendelser på Tørning Mølle

Af
mhe

Siden 2009 har Lions Klub Vojens uddelt to priser på Tørning Mølle i forbindelse med det årlige Pinsemorgen-arrangement. Det sker igen i år ved en overrækkelse søndag, den 8. juni. Du kan stadig nå at have medindflydelse på, hvem der skal have årets skulderklap.
Formålet med begge priser er påskønnelse og anerkendelse af personer, der via virke og adfærd er forbilledlig i forhold til Lions' kerneværdier.
Priserne på hver 5.000 kroner uddeles til enkeltpersoner i kategorierne ildsjælen eller kammeraten, der er bosiddende i eller har sit virke i den gamle Vojens Kommune.
Har du eller din forening, institution eller klub et godt forslag til en prismodtager, så hører Lions Klub Vojens meget gerne fra dig. Tiden løber, og der er deadline den 24. maj.
Send enten en mail: post.vojens@lions.dk eller kontakte klubbens Præsident Bent Skov Andersen på tlf.: 2121 9329. Du kan læse mere på Lions Klub Vojens' hjemmeside: www.vojens.lions.dk, hvor du også kan finde blanketten.

Publiceret 20 May 2014 07:30