Magnus Romme Larsen til venstre sled og slæbte i Virum. Her er han sammen med Martin Nordentoft, som der blev begået straffespark mod.

Magnus Romme Larsen til venstre sled og slæbte i Virum. Her er han sammen med Martin Nordentoft, som der blev begået straffespark mod.

Sukkerkold i varmen

Avedøre fik det første nederlag i ni kampe og det var unødvendigt

FODBOLD: Når man har spillet ni kampe uden nederlag, ved man, at de selvfølgelig begynder at indfinde sig. Det skete for Avedøres vedkommende i lørdags ude mod Virum, som vandt 2-1 efter at have været bagud 0-1 ved pausen.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Der er ikke tale om gummi-ben eller andre udtryk for ikke at kunne eller turde vinde de afgørende kampe, fortalte træner i Avedøre; Jan Christensen efterfølgende. - Skal man finde på en forklaring, og dem er der sikkert mange af, så manglede vi lidt flere steder gennem kampens forløb. Varmen var bestemt ikke med os, og flere af spillerne gik sukkerkolde, og det er de ting, der sker, og som man hele tiden forsøger at tage højde for... - Men afgørende for os i den kamp var, at vi efter 10 minutters spil misbrugte et straffespark begået mod Martin Nordentoft, der blev klippet i feltet. Derudover havde vi et utal af muligheder, som vi ikke fik omsat i mål. Symptomatisk kom vi foran 1-0 på et underligt mål af Emil Vatani, der blev ramt i ryggen af en bold fra deres målmand... - Vi burde jo selv have scoret på de chancer, vi skabte, men der ramte vi ikke dagen. Virum spiller en primitiv og enkel gang fodbold, som de dygtigt følger op på. Vi var blevet advaret et par gange, men kunne ikke holde dem fra chancer. Det handler om at spille os højt og dybt, og når Nicklas Myhrmann ikke er med, blev vi sårbare. Myhrmann er skadet og har været det de seneste tre kampe, og der har vi ganske enkelt lukket for mange bolde ind... - Da Virum fik taget fodbolden ud af kampen og vi ikke kunne fastholde vores spil, blev det en meget fysisk affære, hvor de vandt nærkampene og 2. boldene. 25 minutter før tid fik de udlignet på et godt spark udefra, som vi havde afværget i første omgang. Det blev 2-1 i en situation, hvor vi ikke havde styr på vores defensiv. Herefter fik vi fundet tilbage til spillet og pressede for en udligning. Emil Vatani bankede bolden på overliggeren, og der var flere tilløb. Jeg forstår ikke, at vi blev bange for at spille fodbold, som vi gennem hele sæsonen har haft så stor succes med, så forklaringen på det hele må være, at Virum ville det mere en os. Den indstilling må vi ikke møde op med på lørdag hjemme mod Jægersborg, for så får vi det også svært. Vi skal da gøre det, vi er dygtige til...

Publiceret 20 May 2014 08:00