fhhdfx

fhhdfx

Winaqirem

- en helt ny slags forestilling på Teater Vestvolden

På fredag den 23. maj kl. 20 på Teater Vestvolden uropfører Hvidovre Musikskoles Ensemble for Ny Scenekunst forestillingen Winaqirem om jordens og menneskets skabelse. Der er fri entre og dørene åbnes kl. 19.30.

Chili er i den mexicanske gudeverden den frugt, som bærer skabelsen i sig og Winaqirem betyder på det gamle Maya-sprog både menneske og skabelse: Først blev altet båret på ryggen af en kæmpemonsterskildpadde. Alle blev holdt i slavetilstand og hver aften blev kloder, dyr og mennesker fortæret til aftensmad af kæmpemonsteret. Da bryggede to ynglinge den skønneste øl af chili og hirse og bød skildpadden, som drak til den svimlede. Med deres macheter huggede ynglingene hovedet af monsteret og op steg den livgivende sol i et rødt flammehav og jorden, månen og stjernerne blev fri og fandt deres plads i himmelhvælvet. Siden fejrede mayaerne den begivenhed hvert andet år med sportslege. De to kaptajner på legenes vinderhold blev fejret som konger i to år, hvorpå de blev ofret - halshugget - til ære for universets skabelse som indledning til de næste lege. Det er den historie, som bliver opført i en sammensmeltning af musik, dans og billede drama på Teater Vestvolden på fredag den 23. maj. Winaqirem er produceret af Hvidovre Musikskole i samarbejde med Teater Vestvolden.

Publiceret 20 May 2014 08:00