Helle Vieen ved ét af sine mange malerier, som er udstillet frem til den 1. Juli. Foto: Peter Rasmussen

Helle Vieen ved ét af sine mange malerier, som er udstillet frem til den 1. Juli. Foto: Peter Rasmussen

SE BILLEDER:

Helle måtte selv en tur på på væggen at hænge

Normalt udstiller hun andres kunst, men i denne tid er det egen

Af
Peter Rasmussen

Der er en helt særlig ro, og et lige så særligt lys på de lange gange hos RCT - Rehabiliteringscenterte for torturofre, som ligger centralt midt i Haderslev Centrum - Lige overfor Bar de Ville.
Og for at give lidt stemning, udstiller man forskellig kunst, som alle kan komme forbi og opleve - Dagligt mellem 14.30 og 15.30. Det er et populært tiltag hos såvel personale, brugere og besøgende. Et tiltag, som Helle Vieen står 'fadder' til, og som hun tager sig af at koordinere.
“Almindeligvis har vi jo et par kunstnere af gangen, men her sidste gang, kom tingene ikke til at passe sammen - Og så måtte jeg jo selv springe til,” fortæller hun om baggrunden for at det er Helle Vieens egen kunst, som pryder væggene.
Maleriet har altid været der i Helle Vieens liv. I det seneste tiår er det begyndt at fylde mere, og er blevet et “must”, fortæller hun:
“Nu maler jeg fordi jeg ikke kan lade være. For mig er det at male en dialog imellem mig og billedet. Nogle gange vil billedet noget andet end det jag havde tænkt mig, og det må jeg respektere,” siger kunstneren, der understreger:
“For mig kommer udtrykket før det dekorative!”
Trods dette må man sige at Vieens billeder pynter.

Publiceret 20 May 2014 09:30