74-årig mand udsat for tricktyveri

En 74-årig mand blev mandag kl. ca. 12.10 udsat for et tricktyveri i et supermarked på Gammel Køge Landevej.
Manden var ved at betale for sine varer, da tricktyven rakte ham en 200-kroneseddel, som han sagde, han havde tabt. Imens stjal en medgerningsmand den 74-åriges kreditkort. De beskrives som:
 
A: Mand, udenlandsk af udseende, 35-40 år og ca. 180 cm høj og slank af bygning. Han havde sort kort hår og var iført sort tøj med blanke knapper. Han talte gebrokkent dansk.
 
B: Mand, ca. 50 år, ca. 170 cm høj og kraftig af bygning. Han var meget lys i huden, rundhovedet og iført skjorte, lys jakke og lyse bukser.
 
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til John Bergvold på telefon 72 58 74 29, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 21 May 2014 14:15