Tre lokale folketingspolitikere gæstede Aabenraa forleden. (Privatfoto).

Tre lokale folketingspolitikere gæstede Aabenraa forleden. (Privatfoto).

Tre folketingspolitikere var på tur i Aabenraa

Tre kvindelige politikere besøgte Aabenraa og det tyske mindretal

Karina Adsbøl (DF), Anni Matthiesen (V) og Karina Lorentzen (SF), tre sydjyske folketingsmedlemmer besøgte forleden Aabenraa. De fik bl.a. en rundvisning på den tyske skole og en børnehave, ligesom det også blev til en snak i Haus Nordschleswieg.
Anni Matthisen som er ordfører for friskoleområdet, som mindretallets skole opererer under sagde:
“Det er vigtigt, at vi giver mulighed for fortsat at drive tyske skoler, også selvom de nogle steder i Sydjylland vil være små. Tysk er fortsat et vigtigt sprog i grænseregionen og jeg har noteret mig en vis bekymring over de øgede karakterkrav i dansk som forudsætning for at blive optaget på gymnasierne, som debatteres lige nu i Folketinget. Det er i hvert fald ikke helt uden problemer for den tyske elevgruppe og vil afskære nogen fra at bliver optaget her”.
Om eftermiddagen var de tre på Statsforvaltningen, et besøg som i mellemtiden var blevet yderst aktuelt, da DR netop havde vist en dokumentarserie om konfliktramte forældremyndighedssager.
De tre kvinder er på vej rundt i Syd- og Sønderjylland. Opgaven er at tage udgangspunkt i Sydjylland og at bringe Christiansborg tættere på borgerne.

Publiceret 21 May 2014 10:45