Syddjurs:

68-årig truede med bombe

Af
Bent Larsen

En 68-årig mand blev i går meget vred over at vente i telefonkøen til Skat. Det er der helt sikkert mange, der er blevet, men det er dog de færreste, der går så langt som han gjorde.
Ved 11.30-tiden ringede han nemlig til Syddjurs Kommune og forlangte at komme igennem til Skat, og samtidig truede han med at anbringe en bombe, hvis det ikke skete.
Hvad den 68-årige ikke havde husket var, at der var "vis nummer" på hans telefon, og det var derfor en smal sag for politiet at tage ud til adressen og anholde den 68-årige, der var pænt beruset. Efter fem en halv time i ordensmagtens varetægt blev han løsladt med en sigtelse for trusler.

Publiceret 21 May 2014 09:04