(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Alvorlig arbejdsulykke på Køge Havn

KØGE: Politiet i Køge fik onsdag formiddag kl. 08.53 melding om en arbejdsulykke på Østre Kajgade på Køge Havn, hvor en mand var kommet til skade.
Det viste sig, at en 44-årig mand fra Skælskør formentlig havde fået brud på begge ben, efter at to bundter jernstænger i forbindelse med læsning på en lastbil faldt ned fra en gaffeltruck og ramte mandens ben.
Den tilskadekomne blev i en ambulance bragt til Køge Sygehus til behandling.
Politiet tilkaldte Arbejdstilsynet til at undersøge omstændighederne ved ulykken for at få klarlagt, om nogen kan drages til ansvar herfor. Politiet afventer nu Arbejdstilsynets redegørelse i sagen.
pm

Publiceret 22 May 2014 14:00