Emneuge i Bolderslev

Der er i øjeblikket gang i en omfattende emneuge i Bolderslev, og det hele sluttes med et stort "by-night-arrangement"

Af
bs

Wonder Balls, Klyt og Klamp, Well Beauty, Café Snabe ………
Giver disse ord mening? På Bolderslev skole gør de, da der i denne uge er emneuge, hvor skolen er omdannet til Bolderslev Miniby, der består af mange forskellige ”forretninger”:

  • Smykkebutik
  • Wonder Balls, hvor der laves stofbolde og andre håndarbejdsting
  • Bank, der også er posthus
  • Fitness – mulighed for megen bevægelse
  • Nyhedsredaktion
  • Klyt og Klamp, hvor der laves mange flotte og forskellige ting i træ og metal
  • Well Beauty, hvor der er mulighed for at få lagt make up og få ”ordnet” håret m.m.
  • Genbrugsforretning
  • Galleri Penselstrøg, hvor der laves ”kunst”
  • Cafe Snabe – cafeen, hvor der kræses om kunderne
  • Jobcenter
 
Som det fremgår, er der stor aktivitet på skolen.
De ældste elever (6. Klasse) er ledere af de forskellige værksteder/forretninger. Lærerne er ”back up”.
Møntfoden, som er besluttet af banken, hedder BS, og der er selvfølgelig lavet en omregningsfaktor i forhold til danske kroner.
Ugen afsluttes med fredag aften, hvor der er Bolderslev By Night. Da kan elevernes familie også deltage.
Her er forretningerne også åbne og der bliver tændt nogle grill til den medbragte mad. Endvidere er der en kagekonkurrence, hvor Bolderslevs smukkeste, sjoveste og mest opfindsomme kage kåres. Senere på aftenen underholder en tryllekunstner.
Kl.20.30 afsluttes aftenen og således hele emneugen.

Publiceret 22 May 2014 14:24