Flere unge i Fredericia får en ungdomsuddannelse.

Flere unge i Fredericia får en ungdomsuddannelse.

Et stigende antal unge får en ungdomsuddannelse

Fredericia er godt på vej til at nå regeringens målsætning

Regeringens målsætning er, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal påbegynde og gennemføre mindst én ungdomsuddannelse.
”Det mål nærmer vi os i Fredericia,” siger Susanne Eilersen, som er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.
I 2008 var det ifølge profiltal fra Undervisningsministeriet 82,7 % af en ungdomsårgang i Fredericia, som kunne forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. De seneste profiltal peger på, at det tilsvarende tal i dag er 93,3 %.
Tallene for Syddanmark og hele landet er aktuelt henholdsvis 92,4 og 92,1 %.
Til august er det 97,8 % af de unge fra 9. klasse i Fredericia, der er tilmeldt 10. klasse eller en ungdomsuddannelse i Fredericia. Fra 10. klasse er det 95,8 %, som umiddelbart, eller via et ophold på produktionsskole, søger en ungdomsuddannelse.
Men ét er hvor mange unge, der starter på en uddannelse, noget andet er hvor mange, der faktisk gennemfører den.
”Det vil være godt for både de unge og for Fredericia, hvis vi kan fastholde alle disse energiske unge mennesker i uddannelse, så de får opbygget flere kompetencer, der kan give dem flere muligheder i livet - og det kan vi ved en fortsat fælles koordineret indsats. Vi når også de 95 % i Fredericia”, siger Susanne Eilersen.

Publiceret 22 May 2014 08:00